Kontakt os







 

Hvordan bor arkitekter selv?
Mandag 28. februar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
'Arkitektens hjem' er en serie på otte programmer på DRK om arkitekters egne boliger. Hvordan kombinerer de deres arkitektoniske vision med det liv, de lever hver dag med deres egen familie? Vært på programmerne, hvoraf det første sendes i morgen tirsdag kl. 20.30, er arkitekt Eva Harlou.
Eva Harlou tager over, hvor boligprogrammerne stopper - og tager seerne med på en 'tour de chambre' i otte meget unikke hjem, hvor hun sammen med arkitekten folder boligens arkitektur ud for seeren. Hedder det i en pressemeddelelse fra DR.

Dansk boligbyggeri er en velanskrevet genre inden for arkitekturen. Mange bor godt - og det kan vi bl.a. takke standen af dygtige arkitekter for. Men hvor godt kender vi dem, arkitekterne? Det må være interessant at finde ud af, hvordan disse arkitekter, som tegner vores boliger, selv vælger at bo. Bor de alle i futuristiske boligeksperimenter eller i boliger, som minder om dem, de tegner til andre? Bor de overhovedet i egen arkitektur, og er de mon enige om, hvad en god bolig er? Eva Harlou søger svarene og møder derfor nogle af Danmarks bedste arkitekter i deres eget hjem.

Professor Carsten Thau fra Kunstakademiet kommenterer og sætter de besøgte arkitekter på plads i arkitekturhistorien.

Eva Harlou er selv uddannet bygningsarkitekt og har egen tegnestue i København. Hun skaber arkitektur til både private og offentlige bygherrer og designer desuden interiør og møbler.

'Arkitektens hjem' sendes otte tirsdage på DRK, første gang tirsdag den 1. marts kl 20.30, og de medvirkende arkitekter er Nils Holscher, Anna Maria Indrio, Claus Bonderup, Chris Thurlbourne, Jens Thomas Arnfred, Tage Lyneborg samt Mette og Martin Wienberg.


Foto: Eva Harlou besøger arkitekter i DRKs nye serie 'Arkitektens hjem'. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002