Kontakt os







 

Motorvej giver penge til lokal tv
Mandag 25. oktober 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Lokal-tv station ALT TV i Aabenraa har fået en pengeindsprøjtning fra entreprenørselskabet Kliplev Motorway Group A/ S ( KMG), der står for anlæggelsen af den nye motorvej Kliplev- Sønderborg. Det skriver Jydske Vestkysten.
Sponsorat betegnes af ALT TVs forretningsfører Jan Diers som livsafgørende for stationens overlevelse.

Tv-stationen har tidligere i år haft to indbrud, hvor udstyr for adskillige tusinde kroner blev stjålet, og det har betydet en meget anstrengt økonomi for den lokale tv-station.

Stationen havde ikke forsikret udstyret, da en sådan forsikring er meget dyr. Men belært af erfaringerne har man nu tegnet en forsikring.

Aftalen med KMG indebærer en videodokumentation over de første ni måneder af anlægget af den nye motorvej, lige fra spadestikket og jordtransporter til etablering af de første broer og jordforbedring med kalk. Det siger KMG's informationschef Jan Hundsdörfer til Jydske Vestkysten.

ALT TV har i øvrigt - ilfg. Flensborg Avis - netop fået en reportagebil, og den har man længe haft hårdt brug for.



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002