Kontakt os







 

God start for 'Borgen' - 1.45 mio. så med
Mandag 27. september 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Seerne tog godt imod DR1s nye søndagsdrama 'Borgen', men trods massiv markedsføring var der færre seere end ved premieren på 'Forbrydelsen 2.' Til gengæld er vurderingen blandt seere højere. 'Borgen' får karakteren 4.1, hvilket er højere end, da 'Livvagterne' havde premiere.
"Det er superflot og dejligt, at TV Drama igen har kunnet producere en drama-serie om noget, der både er vigtigt og væsentlig," siger DR1-chef Ulla Pors til bt.dk.

Hos anmelderne har 'Borgen' fået en venlig, men behersket modtagelse. B.T.s Birgitte Grue skriver: "Der er i det hele taget noget lige lovlig udspekuleret over 'Borgen' og den måde, den udspiller sig i på i det, der vel efterhånden må betegnes som et 'belastet miljø' - nemlig det politiske."

Ekstra Bladets anmelder Kirstine Krefeld er ret positiv, men synes dog også, at der er brugt rigelig mange klicheer og kunstige tilsætningsstoffer.

Hos nogle mediebureauer havde man forventet, at DRs massive markedsføring af tv-serien ville have givet større seertal, skriver bt.dk videre.

"Det er da synd, hvis der er en mediedirektør, der er skuffet, men det er vi bestemt ikke," siger Ulla Pors.

'Borgen' blev set af 1.306.000 seere på DR1 og 148.000 seere på DR HD - tilsammen 1.454.000 seere på de to kanaler tilsammen.


Foto: 'Borgen' er en dramaserie på 20 afsnit om det politiske spil om magten i dagens Danmark – og om de personlige omkostninger og konsekvenser, som spillet har for de involverede parter, både på og omkring den. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002