Kontakt os







 

’Bortført af børnene’ på Kanal 5
Fredag 27. august 2010
Af Karsten Jensen
 
Torsdag den 2. september kl. 2100 har Kanal 5 premiere på en ny programserie med titlen ’Bortført af børnene’. Her tager børn af arbejdsnarkomaner drastiske midler i brug i håbet om at få deres far eller mor tilbage i deres liv.
Den intetanende forælder bliver bortført fra arbejdet, får konfiskeret computer og telefon og kommer i lære hos sine egne børn for at blive en god og nærværende forælder igen.

I ’Bortført af børnene’ møder seerne en række mennesker, der arbejder langt mere end gennemsnitsdanskeren, og som, når de ikke er på arbejde, konstant er på mail eller telefon. Problemet er, at de er så afhængige af deres arbejde, at de kommer til at prioritere det højere end familien og svigter samværet med deres børn. Men nu får de et wake up call!

I programserien får de frataget deres arbejdsfix af deres egne børn, og taktikken er hård og kontant. Forældrene bliver bortført fra deres arbejde og skal gå helt og holdent ind på børnenes præmisser.

Børnenes kur er at tage forældrene med på en familieferie langt væk fra hverdagens stress og pligter. Uden telefon, computer og fyldt kalender bliver far og mor tvunget til at være sammen med deres børn og udvise den savnede tilstedeværelse, både på den fælles udflugt, men også i hverdagen.

Efter den ’kolde tyrker’ kommer testen, om forælderen forstår alvoren i børnenes ønske og er klar til at skifte livsstil og vende op og ned på prioriteterne. I sidste ende er det børnene, der beslutter, hvornår deres forælder har lært lektien og er klar til at komme tilbage på arbejde.

I premiereprogrammet af ’Bortført af børnene’ kan seerne møde ildsjælen Lars Brunse på 43 år, som er arbejdsnarkoman.

Han er salgschef og sælger ved siden af staldinventar, og i sin fritid er han direktør for håndbold-eliteklubben Faaborg HK, hvor han kæmper for at få Anja Andersen som træner.

Brunse har svært ved at sige stop, når det kommer til arbejde og med en arbejdsuge på over 70 timer arbejder han langt over det dobbelte af den gennemsnitlige dansker.

Men børnene Rasmus og Josephine føler sig forsømt af deres far og har fået nok af, at han aldrig er hjemme. Nu tager de konsekvensen…

Der er premiere på ”Bortført af børnene” torsdag den 2. september kl. 21 på Kanal 5.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002