Kontakt os







 

TV 2 lammetæver DR
Tirsdag 27. juli 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Tour de France dominerede tv-seeningen i sidste uge, hele 9 ud af 20 af de mest sete programmer var fra Tour de France. Det betød bl.a. at DRs popularitet var helt i bund. På top 20-listen over mest sete tv-programmer i sidste uge, har DR kun to programmer med - og dét tilmed temmeligt langt nede på listen.
Mens TV 2 sætter sig på 18 af pladserne på Top 20-listen, må DR nøjes med en 7. plads for ‘Sommervejret’ og en 16. plads for ‘Aftentour 2010’, viser nye tal fra Gallup.

"Det er da ærgerligt, men det var et ventet nederlag. Vi ville gerne have haft flere pladser på den liste. Omvendt så handler det heller ikke for DR om at være i top 20," fastslår Helle Schønemann, planredaktør på DR1, overfor B.T.

DR kan ikke rigtigt hamle meget op over for inkarnerede cykelløbs-tilhængere, og Tour de France reportagerne, så derfor søger DR at placere programmer, som tiltrækker fx kvinder og ældre, der ikke gider cykling.

Planchef på TV 2, Mette Rysø Johansen, er til gengæld begejstret for seertallene: "Den her liste viser, at vores sommerplan rammer rigtig."


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002