Kontakt os







 

Ny medieaftale svækker DR
Onsdag 26. maj 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den ny medieaftale for 2011-2014 vil medføre besparelser og vil ifølge DRs ledelse påvirke omfanget og kvaliteten af de medietilbud, som DR kan tilbyde danskerne.
Den nye smalle medieaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er, ifølge DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen, problematisk på flere områder.

"Jeg havde gerne set et nyt bredt politisk forlig om DR. For det er vigtigt, at landets store public service-medieinstitution styres på det bredest mulige demokratiske grundlag," siger han.

Af medieaftalen fremgår det bl.a., at DR skal udlægge en større del af sin produktion til private producenter - både på tv og radio.

DR skal i 2010 udlægge programproduktion for 150 mio. kr., men dette beløb sættes i vejret som følge af det nye forlig. Udlægningen skal stige over en årrække, således at DR i 2014 skal udlægge produktion for 250 millioner kroner årligt til kommercielle samarbejdspartnere.

Dette vil - ifølge generaldirektøren - resultere i stillingsnedlæggelser og øgede omkostninger til dobbeltdrift.

"Vi anerkender generelt relevansen og værdien af samarbejdet med eksterne producenter. Og vi udlægger i dag produktion for et trecifret millionbeløb. Men det er min klare holdning, at udlægning bør ske, der hvor der giver mening – og kun dér. Jeg mener, vi skal værne om licenskronerne, og de bør kun bruges, der hvor vi får mest muligt dansk public service-indhold for pengene," siger Kenneth Plummer.

I DRs ledelse vil man nu kigge nærmere på medieaftalens økonomiske konsekvenser og se på, hvordan man kan føre aftalens elementer ud i livet inden for de rammer, som politikerne har udstukket.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002