Kontakt os






 

DF vil tage drama fra DR
Fredag 21. maj 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Dansk Folkeparti mener, at DR fremover skal til at spille med væsentlig færre muskler, og partiet er ikke bange for at røre ved flagskibe som DR Drama.
"Man kunne sikkert godt rykke noget af dramaproduktionen ud af DR. Der er mange muligheder. Der er ingen grund til, hvis det er sådan, at DR producerer tv til dobbelt pris af, hvad det koster ude i byen," siger medieordfører for Dansk Folkeparti, Karin Nødgaard, til DR Kultur.

DF's Søren Espersen har tidligere kritiseret DRs dramaserier for at være politisk farvede. Det skete blandt andet under 'Forbrydelsen 2,' hvor han sagde, at "DRs dramaserier styres af en flok røde lejesvende".

Karin Nødgaard har da også fra sin plads i Folketingets kulturudvalg set nærmere på, hvad DR bruger af penge på dansk tv-dramatik. I januar spurgte hun kulturministeren, der svarede i begyndelsen af februar. Svaret er stemplet fortroligt, oplyser DR Kultur.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002