Kontakt os







 

Veninde-støtte får kritik
Torsdag 29. april 2010
Af Karsten Jensen
 
Kanal 4-serien ’Veninder på 1. klasse’ modtager støtte fra den danske public service pulje og nu kritiseres det, at serien er en slags kopi af MTV-serien ’The Hills’.

3,7 millioner kroner er der givet i støtte til serien ’Veninder på 1. klasse’, der vises på Kanal 4. Men MTV-serien 'The Hills', der foregår i Hollywood, er skåret over nøjagtig samme koncept, siger Anne Jerslev, der er professor ved Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet og ifølge Politiken ekspert i reality-tv.

”'Veninder på 1. klasse' bruger elementer fra meget kendte formater til at iscenesætte et koncept, som er tidstypisk, og som stammer fra amerikanske tilsvarende formater,” udtaler hun ifølge avisen.

Professor ved Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen, kritiserer i Politiken nu også støttetildelingen. I avisen siger han: ”Det skal være original dansk dramatik eller dokumentar. Så det med at lave en kopi eller en versionering af noget, der findes i forvejen, det er ikke meningen med puljen, det er det bestemt ikke.”

I Det Danske Filminstitut, der administrer tildelingerne, er man dog af en anden opfattelse. Claus Ladegaard erkender, at den danske serie er inspireret af en amerikansk serie, men mener at den danske serie er nyskabende:

”…eftersom vi aldrig har set noget i nærheden af 'The Hills' eller den type serier i Danmark, så er det nyskabende og en anden måde at arbejde på i forhold til en dansk tv-virkelighed,” forsvarer Ladegaard tildelingen.

’Veninder på 1. klasse’ giver et eksklusivt indblik i et miljø, hvor alting går hurtigere, festerne er vildere, pigernes tøj er dyrere, og drengene smartere end noget andet sted i Danmark. Samtidig er der en klar identificering med de medvirkende, fordi de kæmper med de samme problemer som alle andre unge – hvem er mine venner? Hvem kan jeg stole på? Hvad skal jeg efter skole? Hvad skal jeg med mit liv?

’Veninder på 1. klasse’ er skabt af filminstruktør Christoffer Boe fra og journalist Mads Lund fra produktionsselskabet Vega Pictures i samarbejde med Alphaville Pictures Copenhagen.


Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18418
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18242
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18305
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18398


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002