Debatforum

Tv-stationer

Produktionsselskaber

Org. / myndigheder

Kurser/uddannelse

Jobs

Kontakt os
 

Curlingkvinderne igen et seerhit
Onsdag 17. februar 2010
Af Karsten Jensen
 
Danskerne tog godt imod de danske curlingkvinder, selv om den sidste sten kostede sejren over Sverige. Faktisk var der flere seere til den tre timer lange, natlige curlingkamp end til alle tirsdagens Champions League-visninger tilsammen.
341.000 danskere fulgte gennemsnitligt de danske curlingkvinder, da de indledte OL i Vancouver med et nederlag til de forsvarende olympiske mestre fra Sverige.

Et ganske imponerende tal, når man tager sendetidspunktet og længden på en curlingkamp i betragtning.

Den spændende kamp mod svenskerne varede fra klokken 23.00 til 01.50 og havde sit højeste seertal omkring klokken 00.20, hvor 465.000 danskere fulgte afslutningen på en meget tæt 5. ende. Og cirka 300.000 seere så stadig med på TV 2, da kampen fandt sin afgørelse omkring klokken 01.45.

Tallene bliver ikke mindre imponerende, når man sammenligner med tirsdagens to ottendedelsfinaler i fodboldens Champions League, Milan mod Manchester United og Lyon mod Real Madrid, som blev spillet på det mere seervenlige tidspunkt fra klokken 20.45 til klokken cirka 22.35.

Milans nederlag til United blev set af 233.000 på TV3+, mens Lyons 1-0 sejr over den spanske kongeklub gennemsnitligt havde 45.000 seere på TV 2 SPORT.

Selv når aftenens genudsendelser af Champions League-kampene medregnes, havde Champions League-visningerne tirsdag aften tilsammen 290.000 seere, mens den natlige curlingkamp altså blev set af 341.000 danskere.

Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002

  · 'De Fede 80'ere' fylder fem år
  · P1 får pris for at være mønsterbryder
  · NL: Radio 3 FM på vej mod toppen
  · Ny FM-kanal – tag nu musikken alvorligt, please!
  · NL: TMF Hitradio er nu 'Hitradio Veronica'
  · Lyttertal - uge 34
  · Peter Genild blandt de fyrede i DR
  · Aftenværter på Radio 1
  · Schweiz: Opgiver HD-radio
  · 'Fed Fredag' opgiver 'Fed Formiddag'