Kontakt os







 

Casper Christensen bag ny produktionsselskab
Fredag 29. januar 2010
Af Karsten Jensen
 
Tv-værten og komiker Casper Christensen og producenten Sussan Treshow har stiftet produktionsselskabet Douglas Entertainment.
Efter samarbejdet med ’Live fra Bremen’ og talkshowetet ’Aloha!’ på TV 2 har Christensen og Treshow valgt at realisere et projekt med den ambitiøse målsætning, ”at etablere Europas mest inspirerende produktionsmiljø”.

”Douglas Entertainment huser pt. nogle af Danmarks dygtigste etablerede komikere og en række af de bedste unge standuppers og comedy writers. Og med den kreative sparring vi har adgang til hos vores samarbejdspartnere i både Danmark, resten af Europa og USA, bliver det i højere grad kunsten at prioritere blandt de mange muligheder, vi har foran os,” siger Sussan Tresshow.

“Alt vi har, investerer vi i vores projekter. Det vil sige, at hvert gennemførte projekt er med til at finansiere det næste. Derfor er det vores fornemmeste rolle at inspirere vores kreative kolleger til vedvarende at udvikle deres potentiale, så vi igen og igen kan levere unikke produktioner inden for tv, film, radio, web, bøger og andre kreative udtryksformer,” siger Casper Christensen.

Forberedelserne til en ny omgang ’Aloha!’ og ’Live fra Bremen’ til TV 2 er i fuld gang, og nye projekter er i støbeskeen hos Douglas Entertainment, som indtil videre tæller 25 ansatte.

Casper Christensen har tidligere drevet et lignende selskab. Selskabet Ompapa Entertainment A/S var oprettet af Casper Christensen, der har ejet 15 pct., mens TV 2 har ejet de resterende 85 pct. Casper Christensen forlod sit eget selskab for to år siden. Selskabet havde Christensen som kreativ direktør og skulle opfinde nye programmer og fremelske nye talenter til TV 2 ligesom Ompapa Entertainment også skulle arbejde med talentudvikling af f.eks. værter og manuskriptforfattere, ligesom bookingvirksomhed og events er områder, som selskabet planlagde at beskæftige sig med.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002