Kontakt os







 

'The Forgotten' på Kanal 5
Torsdag 28. januar 2010
Af Karsten Jensen
 
Fra produceren Jerry Bruckheimer, manden bag CSI, præsenterer Kanal 5 nu krimiserien 'The Forgotten'.
Serien har Hollywood-stjernen Christian Slater i hovedrollen som den tidligere kriminalbetjent Alex Donovan, der sammen med et hold ganske almindelige mennesker med en skarp retfærdighedssans har dedikeret sit liv til ’The Forgotten’ - de uidentificerede lig, som politiet for længst har opgivet, og hvis mordsager kræver mere end blot en skyldig ...

Alex Donovans datter blev kidnappet, da hun var elleve år gammel og blev aldrig fundet igen. Dette tab har ændret Alex Donovans skæbne, og han vier nu sit liv til at opklare mordgåder, hvor politiet har meldt pas i forsøget på at identificere offeret og fange morderen. Han samler et hold af frivillige, men ikke desto mindre fuldt dedikerede amatørdetektiver,

Forgotten-holdet består af seks meget forskellige personligheder, der hver især bidrager med deres helt unikke ’ekspertområde’, og som selvfølgelig alle som én har deres grunde til at indgå i denne frivillige og ofte farlige beskæftigelse.

I hvert afsnit tager ofret seerne i hånden og kommenterer holdets metoder, mens de nærmer sig opklaringen af mordet.


Christian Slater er en af Hollywoods mest succesfulde skuespillere. Han har medvirket i et utal af Blockbuster film; Bobby, Slipstream, Hard Rain, 3000 Miles to Graceland, Young Guns II og mange flere. Mindre roller i forskellige tv-serier er det også blevet til, men rollen som Alex Donovan er hans første store hovedrolle i en tv-serie.

Serien havde premiere i USA i efteråret 2009 på tv-stationen ABC og spås en lys fremtid på den ellers så tætpakkede krimiserie-himmel.

Serien vises søndage kl. 21.55 på Kanal 5 lige efter 'FlashForward' med dansk premiere den 31. januar.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002