Kontakt os







 

Viborg bruger over 600.000 kr. på lokal-tv
Onsdag 30. december 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Økonomiudvalget i Viborg kommune har besluttet at bruge 250.000 kr. i kommunens lokal-tv. Men i alt bruges der 620.000 kr. på at lave 2 x 15 minutter hver uge. Afgående borgmester Johannes Stensgaard kalder det et beskedent beløb.
"Nu skal vi i gang, men vi må se i øjnene, at det er begrænset, hvor meget nyt vi kan nå at producere. Heldigvis har vi mange gode billedmuligheder på lager, for det er nok ikke nok at se og høre en borgmester læse op," siger Johannes Stensgaard til Midtjyllands Avis.

Udover det kommunale tilskud på 250.000 kr. vil kommunen betale for en videojournalist, der skal have 480.000 kr. i årsløn. Dertil kommer 50.000 kroner fra kommunen og Dialogforums øvrige parter betaler 320.000 til den nye lokal-tv-station.

I alt giver det udgifter på 620.000 kroner.

Den nye lokal-tv-kanal fra Viborg skal begynde at sende inden 1. februar. Ellers ryger sendetilladelsen. Sendetiden bliver mandag kl. 21.15-21.30 på Kanal Midt-Vest (med gentagelse onsdag kl. 16.15 og søndag kl. 22.45) - og så på Kanal Østjylland tirsdag kl. 15.45-16.00 (med gentagelse torsdag kl. 16.45 og lørdag kl. 12.30).


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002