Kontakt os







 

Finn Dyrnesli er død
Onsdag 30. december 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Journalist og mangeårig medarbejder i DRs Provinsafdeling i Århus, Finn Dyrnesli fra Aabyhøj, er død 62 år gammel. I alt var Finn Dyrnesli ansat i DR i 25 år og blev i 1990'erne bl.a. kendt for 'Det' ren kagemand'. Dyrnesli blev fyret fra DR i 2002.
Finn Dyrnesli begyndte karrieren i DR som kontorbud ved provinsafdelingen i Århus. Det var tilbage i slutningen af 1960'erne. Han studerede samtidigt statskundskab på Århus Universitet, men droppede dette til fordel for en journalistuddannelse på Journalisthøjskolen.

Efter endt uddannelse fik Finn Dyrnesli arbejde på DRs regionalradio i Århus, men flyttede senere til TV Avisen inden han i 1985 vendte tilbage til Århus - nu på TV-Provinsafdelingen i Århus.

Mest kendt er Finn Dyrnesli som tilrettelægger af programmerne 'Det' ren kage, mand', der blev sendt igennem 1990'erne. I de første udsendelser var Finn Dyrnesli selv studievært, men i de senere udsendelser nøjedes Dyrnesli med at speake oplæg til de forskellige hjemmevideoer.

Finn Dyrnesli blev fyret fra DR i sommeren 2002 i forbindelse med en fyringsrunde, hvor 11 medarbejdere i TV-Provinsafdelingen i Århus røg ud. Efterfølgende arbejdede Dyrnesli som freelancejournalist og forfatter, og udgav bl.a. en stribe havebøger.




Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002