Kontakt os







 

Venstre vil sælge TV 2 på børsen
Tirsdag 29. december 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Venstre opgiver at sælge TV 2 til én ejer - og vil i stedet hurtigst muligt sætte halvdelen af tv-stationen til salg på Københavns Fondsbørs. Det er et dårligt tidspunkt, siger kulturministeren og Dansk Folkeparti, mens børseksperter vurderer, at den danske stat risikerer at miste en formue på en børsnotering af TV 2.
"Vi ønsker snarest muligt at sælge en del af TV 2 på fondsbørsen, sådan som det er sket med statslige selskaber som Københavns Lufthavne og SAS. På den måde tager vi næste skridt i retning af en fuld privatisering," siger Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby til Jyllands-Posten.

Forslaget indebærer, at den danske stat - i første omgang - bevarer aktiemajoriteten i TV 2.

Men forslaget skydes ned at kulturminister Carina Christensen (kons): "Det er det forkerte tidspunkt at sælge TV 2 på grund af retssagerne i EU og finanskrisen," siger hun, men slår fast, at hun fortsat mener, at TV 2 på langt sigt skal privatiseres.

Professor i børsret ved Handelshøjskolen i Århus Paul Krüger Andersen og professor i børsret ved CBS Handelshøjskolen i København, Caspar Rose, siger samstemmende, at prisen på TV 2 vil falde drastisk, hvis regeringen vælger at børsnotere tv-stationen, før EU-retssagerne er færdige.


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002