Kontakt os







 

TV Syds valg-udsendelser for kedelige
Mandag 9. november 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV Syds seertal styrtdykker, når valgdebatterne begynder, og det bekymrer kanalens programchef. Han vil efter kommunalvalget have analyseret, hvad der kan gøres anderledes til næste valg.

Tv-seerne zapper væk i stor stil, når lokalpolitikerne stiller op på TV 2s regionale tv-kanal i det syd- og sønderjyske til rundbordsdiskussion om kommunalpolitik.

Claus Christensen, programchef på TV Syd, foræller til JydskeVestkysten: "Torsdag aften havde vi 118.000 seere kl. 19.00. Kl. 19.46, da vores valgprogram havde været i gang i et minut havde vi 83.000 seere. Kl. 20.30, da valgprogrammet var slut, havde vi 35.000, der havde hængt på til den bitre ende. Så samlet set går det rigtigt dårligt, og jeg synes, det er bekymrende. Vi har en public service forpligtigelse, som vi skal opfylde, og vi vil gerne gøre folk mere sikre på, hvor de skal sætte krydset den 17. november."

Claus Christensen mener, at de nye storkommuner kan være en del af forklaringen på den manglende seerinteresse, men erkender, at det også kan handle om at TV Syds valgprogrammer er for kedelige. Eller måske er det de lokale politikere, der er for kedelige og debatformen for langsom.

Men hvad med næste kommunalvalg? JydskeVestkysten har spurgt Claus Christensen om, TV Syd vil gøre noget anderledes næste gang. Hertil svarer programchefen:

"Det kan du stole på. Vi sidder og river os i håret og har besluttet at lave en analyse efter valget. Vi må se på, hvad vi så kan gøre."



Annonce:

Alm. Brand. Vi er sikre på, at vores forsikringer kan slå dine. Test din profil, så gi’r vi dine forsikringer kamp til stregen. Klik her





Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002