Kontakt os






 

dk4 har bygget ny HD-afvikling
Tirsdag 20. oktober 2009
Af Karsten Jensen
 
Tirsdag i sidste uge gik dk4 over til at sende digitalt. dk4 har i det sidste års tid arbejdet på at digitalisere hele tv-stationen.
”Det er klart, at det er en kæmpe opgave at digitalisere en hel tv-station, og det er bestemt ikke noget, man gør over en nat. Der har været mange overvejelser om, hvilken teknik vi skulle vælge,” siger direktør for INmotion Kevin Mikkelsen og fortsætter: ”Men jeg mener, vi har lavet en rigtig god løsning, som vi har holdt inden for en overkommelig økonomisk ramme”.

Det er Vectorbox, der er valgt som playout, derudover er det bl.a. billedmixer fra Panasonic, monitorer fra Sony og video- og audiorouter fra Nevion. Teknikken er valgt i samarbejde med AVIT-systems, som har integreret hele systemet. Hele signalvejen er bygget i HD og bliver først downscalet til SD lige før distributionen.

”Det er klart, at vi valgte en HD-afvikling, fordi det er det eneste rigtige at gøre i dag, selvom vi faktisk sender i SD. Derudover har vi i flere år produceret vores EFP programmer i HD,” udtaler dk4’s ejer og direktør Stig Hasner

Kevin Mikkelsen fra INmotion fortsætter ”Vi har designet afviklingen, så vi ret nemt kan begynde at sende i HD, og skulle dk4 komme i tanke om at lave flere kanaler, kan vi for små midler lynhurtigt etablere endnu en playout”.

”Vi har valgt, at dk4 altid sender programmerne til seeren i det format, vi har produceret dem i. Vi bruger altså hverken pillar- eller letterbox” slutter Stig Hasner, der er utrolig glad for, at dk4’s seerenu får dk4 i en meget bedre teknisk kvalitet.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002