Kontakt os







 

Producentforeningen bakker delvist op om TV 2-ønsker
Torsdag 8. oktober 2009
Af Karsten Jensen
 
Producentforeningen bakker op om flere af TV 2’s ønsker ved ønskerne til de kommende medieforhandlinger. Foreningen gør dog indsigelser med hensyn til Public Service Puljen.
Producentforeningen ønsker at TV 2’s økonomi bliver sundere og bakker derfor op om TV 2’s ønske, ved de kommende medieforhandlinger, om fremrykning af brugerbetalingen.

Producentforeningen bakker op om TV 2’s ønsker om at fremrykke brugerbetalingen et år således som TV 2 ønsker det, nemlig at kunne opkræve brugerbetaling fra danskerne allerede fra den 1. januar 2011 og ikke som politisk udmeldt fra 2012.

Producentforeningen ser heller ikke nogen farer i, at TV 2 får lov til at afbryde sine programmer for at vise reklamer og bakker ligeledes op om muligheden for at virksomheder – mod betaling – kan få vist sine produkter i stationens udsendelser. Det, der kaldes product placement.

Producentforeningen hilser det velkomment, at TV 2’s regioners tilhørsforhold til TV 2 styrkes. Men Foreningen er dog ikke spor begejstrede for omlægningen af Public Service Puljens tilhørsforhold for TV 2. Producentforeningen oplyser:

”Det er dog bekymrende, at TV 2 ikke vil vedkende sig den kulturpolitiske betydning, som engagementet i danske spillefilm og dokumentarfilm har. Med filmforpligtelsen er TV 2 med til at sikre dansk films tilgængelighed for alle borgere, og TV 2 er med til at sikre dansk films succes. Producentforeningen vil gerne høre TV 2’s tanker om modeller, der i højere grad kan gøre dansk film til et aktiv for stationen. Vi noterer med glæde, at dansk film har en plads på TV 2’s sendeflade, og derfor skal der udvikles de bedste systemer til at sikre at denne kulturpolitisk meget betydende genre også sikrer mulighederne for et bæredygtigt uafhængigt filmmiljø i Danmark,” oplyser Producentforeningen på sin hjemmeside.



ANNONCE:


Bliv klar til fremtidens TV med Viasat klik her



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002