Kontakt os







 

’Krimi5’ på Kanal5
Tirsdag 6. oktober 2009
Af Karsten Jensen
 
Torsdag den 15. oktober kl. 21 har Kanal 5 premiere på ’Krimi5’ med Thomas Mygind som vært. Her danner han parløb med det nye tv-navn, Tine Røgind.

Kanal 5’s nye vært, Tine Røgind, har igennem flere år arbejdet som kriminalreporter på Ekstra Bladet, hvor hun blandt andet har stået bag afsløringer af pædofile på internettet. I ’Krimi5’ vil Tine fungere som den udfarende reporter, der følger politiets opklaringsarbejde og går bag facaden i de kriminelle miljøer. Det nye bliver for Tine at arbejde med kamera på:

”Jeg har ikke tidligere prøvet at lave tv, og derfor er det rart at have en så erfaren og dygtig medvært som Thomas at læne mig op ad,” fortæller Tine Røgind, og fortsætter:

”Når jeg er ude i marken, kan jeg godt mærke, at folk er lidt mere påpasselige med, hvad de siger, når der er kamera på. Men omvendt er det også sværere for dem at flygte fra en situation eller blive ubehagelige, når kameraet snurrer – så det giver mig også en mulighed for at komme tættere på, uden at føle mig truet. Så jeg tænker lidt på kameraet som en slags bodyguard,” fortæller Tine Røgind.

I modsætning til Tine er hendes medvært, Thomas Mygind, en garvet tv-mand med et imponerende cv fra skærmen, men alligevel må han indrømme, at rollen som vært på ’Krimi5’ er en helt ny udfordring:

”Jeg har jo lavet mange forskellige ting i min karriere, men krimi-stoffet er en helt ny genre for mig. Det er virkelig spændende og ind imellem også bevægende,” fortæller Thomas Mygind.

I ’Krimi5’ kan seerne blandt andet komme med ind bag tremmerne i Odense Arrest for første gang og møde nogle af Danmarks mest berygtede forbrydere. Programmet følger også udviklingen i bandeopgøret i Danmarks kriminelle underverden, går tæt på bordelbranchen, tæskehold og deres ofre, pigebander og mange andre aktuelle historier fra det kriminelle miljø.


’Krimi5’ har premiere på Kanal 5 torsdag den 15. oktober kl. 21. ’Krimi5’ er en del af Kanal 5’s nye krimi-aften, som også byder på den nye reportageserie ’Politijagt’.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002