Kontakt os







 

’Den lille Gombas’ skaber viral succes for
TV 2 Zulu

Mandag 28. september 2009
Af Karsten Jensen
 
Skuespilleren og komikeren Rasmus Botoft fra DR P2-programmet ’Rytteriet’ er blevet en succes efter hans optræden på TV 2 Zulu med sketchen ’Den lille Gombas’ til Zulu Comedy Galla 2009 i Operaen, som nu er set af mere end 112.000 brugere på YouTube.
”Ikke alene lagde han hele Operaen ned til gallashowet, da alle måtte overgive sig til hans drømmerejse sammen med publikum 'heeelt ind i sindet'. Efterfølgende er klippet også blevet utrolig populært på YouTube, hvor det indtil videre er blevet afspillet over 100.000 gange. Det er rigtig godt gået for et dansk comedy-klip,” siger Ricki Melchior, community-redaktør hos TV 2 Net.

At Zulu Comedy Galla som helhed var et vellykket arrangement afspejles også i nogle af de andre klip fra showet, der ligger på YouTube. F.ks. er Lars Hjortshøj i rollen som Robert fra ’Langt fra Las Vegas’ blevet set over 95.000 gange, og det musikalske Abba-monstermedley med Nikolaj Lie Kaas og Martin Brygmann har opnået over 51.000 afspilninger.

”Succesen fortæller os, det vi godt vidste i forvejen, nemlig at TV 2 Zulu er leveringsdygtig i materiale, der egner sig særlig godt til markedsføring på de sociale netværk. Det er sjovt, charmerende og som regel lidt skævt, hvilket er en rigtig god cocktail. Det er derfor indlysende, at vi også fremover skal bruge de sociale netværk aktivt i promoveringen af Zulus programmer,” siger Ricki Melchior.

Rasmus Botoft selv er både overvældet og glad for den uventede virale succes på YouTube.

”Responsen på ’Den Lille Gombas’ har været fuldstændig overvældende. En ting er selve aftenen, hvor jeg nød at levere nummeret i Operaens smukke rum, og jeg fik en vidunderlig respons den aften. Men succesen på YouTube og Facebook havde jeg slet ikke regnet med. Hver eneste dag møder jeg folk, der har set klippet og er begejstrede. Det er både overvældende og dejligt,” siger Rasmus Botoft, der håber på et afspændt sind til alle efter, at ’Den lille Gombas’ er blevet så populær på YouTube.

Se ’Den lille Gombas’ her - http://www.youtube.com/watch?v=dwSRiFLmu3U


ANNONCE:

Caviar Exclusive Skin har en revitaliserende virkning på huden. Klik her og prøv den gratis*!




Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002