Kontakt os







 

Canal9 måske på YouSee - Disney XD helt sikkert
Onsdag 26. august 2009
Af Eric Larsen
 
Efter lang tids tovtrækkeri så det endelig ud til, at YouSee var blevet enige med Canal 9 om distribution af kanalenen aftale. Men så måske alligevel ikke. Til gengæld er det sikkert, at den nye Disney XD kommer i Fuldpakken.

Hallmark lukker og slukker som bekendt i Skandinavien den 1/9. Børnekanalen Jetix, som hidtil har delt kanalplads med Hallmark, er blevet opkøbt af Disney. Denne kanal fusionerer med Toon Disney og relanceres som Disney XD den 11/9. Den ledige kanalplads i Fuldpakken hos YouSee bliver overtaget af den nye Disney-kanal.

Til gengæld har Canal 9 nu i et halvt års tid forsøgt at overbevise YouSee om, at de burde tildeles en kanalplads. Men uden held, da YouSee har fundet kanalen for dyr til at kunne komme den direkte i Mellem- eller Fuldpakken. I stedet har man tidligere tilbudt Canal9 at blive en tilvalgskanal i et såkaldt "Favorit"-abonnement, men det har Canal9 afvist.

Men efter en uge med internet-rygter blev det i går officielt meddelt på YouSees hjemmeside, at man har indgået en aftale med Canal9. Kanalen skulle fra den 15/9 og indtil videre komme til at ligge i Mellempakken, men ikke som analogt distribueret. Derimod som digital bonuskanal, hvorfor det kræver en digitalboks eller et tv med indbygget DVB-C dekoder at modtage kanalen. Det var i hvert fald den første officielle udmelding. Men i løbet af dagen blev nyheden fjernet igen fra den officielle del af YouSee's hjemmeside. Den oprindelige tekst med nyheden om distribution af Canal9 kunne dog sagtens genfindes, f.eks. ved at man blot søger på ordene "Canal9" på YouSee's hjemmeside, men kun i et halvt døgn, hvorefter meddelelsen blev fjernet fra YouSees arkiv og dermed også via søgning.

Det har ikke været mulig at få en kommentar fra YouSee trods flere henvendelser, men det skulle ifølge tvnyt.coms oplysninger blot være et spørgsmål om tid før end YouSee (igen) og officielt byder velkommen til Canal9 i distributionsnettet.

Johan Kleberg, Bonniers direktør, udtaler dog allerede: "Vi er glade for at kunne præsentere Canal9 for YouSees analoge og digitale kunder. I dag er der allerede utrolig mange tv-apparater med DVB-C og derfor vil der være mange kunder som kan se vores produkt.

Canal9 vil indgå i YouSee´s nye Clear mellempakke og derfor kunne ses af en stor del af deres kunder fremover."

"Vores aftale med YouSee betyder at alle sportsfans med et fladskærms tv fremover vil kunne de største fodboldbrag fra SAS Ligaen, Premier League, La Liga, Serie A og VM direkte på Canal9," slutter Kleberg.



Af: Eric Larsen & Karsten Jensen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002