Kontakt os







 

Lokale stationer opgiver digitalisering
Fredag 31. juli 2009
Af Karsten Jensen
 
TV Nordkysten og TV Skævinge, Nordsjælland, lukker og slukker med overgangen fra det analoge net til det digitale den 1. november. Årsag: digitaliseringen.

Stationernes daglige leder, Anouschka Andersen, siger til Sjællandske:

”Tiden nærmer sig, og vi har stadig ikke fået at vide af Kulturministeriet, hvor meget det kommer til at koste, hvad tilskuddet bliver, og hvem der fremover skal afvikle tv-signalet.”

Han fortsætter: ”Hvis vi skal kunne sende ud digitalt, kræver det, at vi skal til at investere i en masse nyt udstyr og derfor vil vi gerne vide, hvad betingelserne bliver, før vi beslutter os.”

TV Nordkysten og TV Skævinge har derfor droppet ansøgningen om driftstilskud, skriver Sjællandske.

”Vi har haft ansøgningen liggende længe, men jeg kan se, at der er tre gange så mange, som har søgt i forhold til sidste år, og det tyder derfor på, at vi kun ville få en tredjedel af det normale tilskud. Og så er det svært at køre en lokal tv-station,” siger Andersen ifølge TV 2 Lorry til Frederiksborg Amts Avis, der oplyser TV Nordkysten sidste år blev bevilget 251.113 kroner i tilskud, mens TV Skævinge fik stillet 296.770 kroner til rådighed.



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002