Kontakt os







 

TV 2 vælger cykelløb frem for barnedåb
Torsdag 23. juli 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Ved enhver begivenhed i det danske kongehus plejer både DR og TV 2 at gå i royalt selvsving. Men i den kommende weekend, hvor der er barnedåb i kongehuset, har TV 2 valgt i stedet at sende cykelløb.
Når der på søndag er kongelig barnedåb i Møgeltønder er DR alene om at sende direkte fra begivenheden. TV 2 sender i stedet Tour de France cykelløb.

TV 2's programplanchef, Susan Duelund, kalder situationen "helt speciel". Hun siger til Ritzau:

"Og denne særlige situation vil ikke danne præcedens for TV 2's dækning af fremtidige royale begivenheder, som vi til enhver tid gerne vil give danskerne den bedste dækning af. TV 2 har altid været - og vil også i fremtiden være - til stede ved de store begivenheder."

På TV 2 har man overvejet, om man i stedet skulle sende barnedåb på en af tv-stationens mindre kanaler - fx TV 2 News eller TV 2 Charlie, men det vil iflg. Susan Duelund være for dyrt i forhold til seertallet.

Hos DR sender man barnedåb på søndag fra kl. 16 og har man kaldt Reimer Bo Christensen ind for at dække begivenheden.


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002