Kontakt os







 

EU-valg på TV 2 og TV 2 News
Onsdag 27. maj 2009
Af Karsten Jensen
 
Valgkampen op til valget til Europa-Parlamentet den 7. juni dækkes i den kommende tid på både TV 2 og TV 2 News.
På TV 2 varmer nyhedsvært Johannes Langkilde onsdag 3. juni op med debatmødet 'Europa til valg'. Her mødes spidskandidaterne fra de ni partier, Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.

På TV 2 News dækkes den aktuelle EU-debat hver aften mandag-torsdag klokken 20-21. Her er værterne Poul Erik Skammelsen og Lotte Mejlhede, og et af de faste indslag er en duel mellem to kandidater. På selve valgdagen den 7. juni dækker News EU-valget hele dagen igennem fra både Danmark og andre EU-lande.

'Go’ morgen Danmark' og 'Go’ aften Danmark' dækker også EU-valget og prøver at samle samtlige 102 kandidater på hovedbanen for at finde danskernes ultimative kandidat på baggrund af et samarbejde med et analyseinstitut.

Søndag den 7. juni går danskerne i stemmeboksen og beslutter, hvilke 13 af de 102 danske kandidater der skal sidde med ved bordet i Europa-Parlamentet de næste fem år.

På valgaftenen er Johannes Langkilde valgvært på TV 2 og TV 2 News, og på Christiansborg er blandt andre Natasja Crone, Lotte Mejlhede, Lasse Sjørslev og Peter Lautrup-Larsen klar.
Også TV 2's to Europa-korrespondenter Svenning Dalgaard og Olav Christensen er på plads, når de første exit polls tikker ind.

De første afstemningsresultater forventes ved 22-tiden, hvorefter valgaftenen på traditionel vis slutter med en partilederrunde klokken cirka 23.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002