Kontakt os







 

SBS har haft et godt forår
Mandag 25. maj 2009
Af Karsten Jensen
 
Kanal 5 har haft et godt forår med flere seerrekorder. Den største succes på kanalen var det ’Wipeout’, der i gennemsnit havde 198.000 seere til hvert af de 10 afsnit.
’Wipeout’ blev den bedste egenproduktion nogensinde på Kanal 5. I den kommercielle målgruppe 15-50 har programmet, ifølge SBS, samtidig løftet seertallet om torsdagen i den bedste sendetid med over 65 procent i forhold til samme periode sidste år.

Også Kanal 5’s tre serier ’CSI’, ’CSI: Miami’ og ’Criminal Minds’ har i foråret opnået seerrekorder. ’CSI’ havde 196.000 seere til sæsonens sidste afsnit. Der skulle 172.000 seer til at sætte ny rekord på ’CSI: Miami’, mens ’Criminal Minds’ fik 175.000 seere til det mest sete afsnit nogensinde.

SBS TV fortsætter med at vinde seerandele, og de tre SBS-kanaler Kanal 4, Kanal 5 og 6’eren har indtil nu haft en kommerciel seerandel på 14,3 procent, oplyser SBS. Det er en stigning på 12 procent i forhold til samme periode sidste år i den kommercielle målgruppe 15-50 år.

”Det er dejligt, at vores forår er gået så godt. Vi er vokset og kommer helt sikkert til at vinde seerandele igen i år. Vores fokus er nu at levere et stærkt program for sommeren og ikke mindst efteråret, som vi har store forventninger til,” siger Henrik Ravn, adm. direktør i SBS TV.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002