Kontakt os







 

Mexicanerne skal se børnedramatik fra DR
Tirsdag 31. marts 2009
Af Karsten Jensen
 
De næsten 107 millioner mexicanere får nu snart mulighed for at stifte bekendtskab med flere af DRs dramaserier for børn og unge. DR Internationalt Salg har netop indgået en aftale med den mexicanske public service-station Once tv México, om at kanalen kan vise de to dramaserier 'Julie' og 'Danni'.
”Mexicanerne har handlet hos os tidligere, men de seneste år har der været lidt stille. I Mexico dubber man programmerne, og derfor er der nu udsigt til, at ’Julie’ og ’Danni’ og alle de andre skuespillere i serien kommer til at tale spansk,” siger chefen for DR Internationalt Salg, Helene Aurø.

Hun befinder sig i disse dage til tv-salgsmessen MIPTV i Cannes, og her vil DR nu også prøve at få DRs seneste familiedramaserie, ’Mille’, afsat til mexicanerne.

Serien ’Julie’ er tidligere blevet vist i de nordiske lande, Holland og i catalansk tv, mens ’Danni’ udover Norden også er blevet vist i Holland og Slovenien.

”Når der er international interesse for DRs børnedramatik, tror jeg blandt andet, det skyldes, at serien handler om universelle ting som det at gå i skole, at blive mobbet, venner og forholdet til forældre. Mange fremhæver også kvaliteten af DRs dramatik, og samtidig er der generelt stor interesse for serier med ”live action” - altså levende skuespillere - i mange lande,” forklarer Helene Aurø.

På salgsmessen i Cannes har DR også dramaserien ’Isa’s Stepz’ og ’Det Kongelige Spektakel’ samt - som førnævnt - ’Mille’ med til potentielle købere.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002