Kontakt os







 

Aquador Natural Beauty Contest tilbage
Mandag 30. marts 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Optagelserne er nu i fuld gang til skønhedskonkurrencen Aquador Natural Beauty Contest, som har premiere torsdag den 30. april på TV3. Og det bliver ikke kun med et gensyn med Ibi Støving, der er tilbage igen som vært efter endt barsel; efter knapt tre års fravær vender René Fris nu også tilbage til TV3-skærmen.

Sammen med Helle Fogt udgør René Fris denne gang skønhedskonkurrencens faste dommerpar, som igennem seks programmer skal vurdere, hvem af de 20 finalister der er den mest naturlige skønhed og dermed 'Miss Aquad'orable 2009.'

Sidst seerne kunne se René Fris på TV3-skærmen, var i efteråret 2006, da det sidste afsnit af makeover-programmet 'De fantastiske fem' blev vist. René Fris var med i alle fem omgange af programmet lige fra premieren januar 2004. Siden drog René hjem til New York, hvor han nu er vært for tredje sæson i træk på Bravo TV’s 'Shear Genius' sammen med den tidligere Charlie’s Angel Jaclyn Smith.

Helle Fogt, tidligere Sørensen, har modsat René Friis sin tv-debut i Aquador Natural Beauty Contest. Hun er dog bestemt ikke uvant med at stå foran et kamera. Ligesom René Fris har Helle Fogt nemlig selv været i stald som model hos Unique Models. Og efterfølgende fortsatte hun sin karriere gennem godt 16 år i modelbranchen, bl.a. som scout, booker og leder af modelbureau.

Til denne anden sæson af Aquador Natural Beauty Contest har intet mindre 7.089 unge piger i alle aldre og størrelser meldt sig til konkurrencen. Af dem er 20 kommet med i finalen, og det er blandt disse, at René Fris og Helle Fogt skal finde Miss Aquad'orable 2009 – den mest naturlige skønhed af dem alle.


Arkivfoto fra 1. sæson: Fire af pigerne står klar foran dommerne - klar til dommen om hvorvidt de går videre eller ej. (Foto;: TV3)


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002