Kontakt os







 

MTG sikrer sig UEFA Europa League
Mandag 30. marts 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når danske fodboldhold som Aab, F.C. København, Brøndby IF, FC Midtjylland og OB løber på banen til de store, europæiske kampe igen i efteråret, er det TV3+ og TV3 Puls, der i Danmark kan blænde op for UEFA Europa League og dermed give seerne UEFA's nyudvikling af UEFA Cup'en.
UEFA forvandlede først Mesterholdenes Europa Cup til UEFA Champions League, og nu er det UEFA Cup'ens tur til at gennemgå en kommerciel og strukturel forvandling. Navnet på den nye turnering er Europa League, og danske seere kan følge den eksklusivt på TV3+ og TV3 Puls i de kommende tre år. Det oplyser TV3 i en pressemeddelelse.

Der er ikke meget, som minder om den nuværende UEFA Cup, når holdene i september tager hul på premiere-sæsonen i Europa League. Som i Champions League bliver der et gruppespil, hvor fire hold i 12 puljer hver spiller seks kampe. Herefter byder foråret på knock-out-kampe startende med 1/16-finaler.

Udover en ændring af turneringsformatet bliver Europa League også formatteret, som det er tilfældet med Champions League. Det vil sige fast grafisk udtryk, minimumsstandarder for produktionerne og faste kamptidspunkter, som primært bliver på torsdage kl. 19.00 og 21.05. For de tre danske klubber, der i efteråret skal kæmpe for at slå sig igennem til EuropaLeagues gruppespil, er der med det nye format skabt en stor økonomisk gulerod for at gøre det godt. Ved at samle salget af tv-rettigheder og sponsorater har UEFA født endnu en økonomisk guldkalv, der vil sprøjte masser af penge ud til de europæiske klubber.

"Det nye koncept med Europa League gør turneringen til en særdeles attraktiv rettighed for os. Udover at tv-produktet bliver langt bedre, end det er tilfældet med UEFA Cup'en i dag, så betyder den økonomiske saltvandsindsprøjtning, at vi vil se klubberne deltage med samme engagement, som det er tilfældet i Champions League. Derudover er det naturligvis meget interessant at få lejlighed til at vise masser af europæiske kampe med danske hold. Med denne sæsons danske succes in mente, tror jeg ikke, at det er urealistisk med to danske hold i gruppespillet i efteråret, og det vil altså betyde, at vi minimum kan byde på 12 europæiske kampe med danske hold på vores kanaler i efteråret", siger sportschef Peter Nørrelund.

I studiedelen er UEFA Europa League i trygge hænder. Peter Schmeichel vil sammen med Jan Mølby, Brian Laudrup og Preben Elkjær guide seerne gennem rundens kampe. MTG har nemlig netop forlænget kontrakterne med sine Champions League-værter, der fremover både er seernes sikre holdepunkter i Champions League og i den nye Europa League. TV-kanalerne TV3+ og TV3 PULS viser hver to kampe hver spilledag og Europa League eksponeres derfor massivt på MTG-kanalerne.


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002