Kontakt os







 

Blekingegadebanden som miniserie på TV 2
Fredag 30. januar 2009
Af Karsten Jensen
 
TV 2’s kommende krimiserie om danmarkshistoriens mest kendte terrorgruppe er baseret på politimanden Jørgen Moos' bog Blekingegadebetjenten.
Jørgen Moos stod i spidsen for efterforskningen af Blekingegadebandens aktiviteter, og han er sammen med et af kernemedlemmerne fra Blekingegadebanden den centrale hovedkarakter, som historien fortælles igennem.

TV 2’s krimiserie begynder i 1985, hvor medlemmer af Blekingegadegruppen forgæves forsøger at kidnappe den svenske rigmand Jörn Rausing, og slutter kort efter, der er faldet dom i sagen.

Via seriens portræt af bandemedlemmerne betones de stærke tematiske paralleller imellem denne første danske gruppe af fanatiske terrorister og nutidens fundamentalister.

Lars Kjeldgaard er manuskriptforfatter til ’Blekingegadebanden’, og serien, som bliver i fem afsnit, instrueres af Jacob Thuesen.

Jørgen Moos er konsulent på krimiserien, der produceres af Zentropa ved Marie Gade og Sisse Graum Jørgensen.

Krimiserien, som har modtaget udviklingsstøtte fra Public Service Puljen og Nordisk Film og TV Fond, produceres i samarbejde med SVT og YLE.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002