Kontakt os







 

Eurosport fylder 20 år
Torsdag 29. januar 2009
Af Karsten Jensen
 
I 2009 fylder Eurosport 20 år. Da Eurosport i 1989 blev lanceret af European Broadcasting Union (EBU), var kanalen den første pan-europæiske sportskanal.
Siden starten har Eurosport Gruppen, der ejes af det store franske medieselskab TF1, deltaget aktivt i det evigt foranderlige mediemarked og udviklet sig til en af de vigtigste spillere indenfor de europæiske sports- og underholdningsmedier.

Eurosport Gruppen vil i løbet af 2009 præsentere omfattende satsninger indenfor såvel forretningsudvikling som det digitale område.

20-årsjubilæet bliver markeret særskilt den 16.-25. maj, når Eurosport både på tv og på internettet ser tilbage på 20 år med sport. Markeringen af 20-året for Eurosports start kulminerer med fejringen den 25. maj.

I kabel- og satellitdistribueringens barndom var Eurosport pionér ved så tidligt som i 1989 at lancere en kanal, der blev kommenteret på flere sprog. Fra begyndelsen blev kanalen kommenteret på engelsk, hollandsk og tysk.

I 1996 nåede kanalen det 10. sprog, da blandt andet dansk og russisk kom til. I dag bliver Eurosport kommenteret på 20 sprog, og når ud til 240 millioner seere. 95 pct af de 22 millioner daglige seere kan se kanalen kommenteret på deres eget sprog.

I 2005 kom Eurosport 2 til. Eurosport 2 er den nye generations sportskanal, og den satser på det nye, det unge og det uventede. Kanalen når ud til 33 millioner seere i 46 forskellige lande og kommenteres på 11 sprog - dog ikke på dansk. Sidste år kom også Eurosport HD til, som samsender med Eurosport i High Defenition.

Tv-kanalen Eurosport har oplevet to fremgangsrige årtier og er siden 1995 hvert år blevet kåret som den ledende pan-europæiske tv-kanal af EMS.



Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002