Kontakt os







 

DR havde rekordhøst af priser i 2008
Mandag 29. december 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Trods spareplan har DR i år modtaget det største antal danske og udenlandske førstepriser nogen sinde for programmer, film, musik, netsteder og andre tjenester som DR's medarbejdere har stået bag.
Sammenlagt har DR og DR's medarbejdere hentet 171 priser i 2008, og det er markant over det hidtidige rekordår 2005, hvor DR høstede 151 priser.

Hæderen er faldet inden for stort set alle områder af DR's virke, og for eksempel vandt DR i 2008 for ottende år i træk den største danske dokumentarpris, Tv-Oscaren, for programmet ’Stem på mig’.

"Det er virkelig godt gået, at DR og DR's medarbejdere trods de seneste års sparekrav og trods øget konkurrence ligefrem kan sætte rekord i 2008 med antallet af priser. Det er med til at understrege, at DR fortsat gør en massiv indsats for at leve op til de kvalitetskrav, der indgår i public service-kontrakten med Folketinget," siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer.

Specielt de internationale priser har også betydning for andre tv-stationers interesse for at købe DR's programmer.

Plummer glæder sig især over de mange priser, som DR har modtaget på årets branchefestivaler for radio, tv og internet - henholdsvis Radiodays, Tv-festival og New Media Days, hvor det tilsammen næsten er blevet til en snes priser i årets løb.

Nogle af de markante priser i årets løb var for eksempel:

* Pris fra netværket K2 for DR's målrettede arbejde med at uddanne flere kvindelige ledere.
* Arkitekturpris til Koncerthuset for at "forskønne hovedstaden"
* Årets sportsjournalist-pris til Niels Christian Jung
* FUJ-prisen fra Foreningen af Undersøgende Journalister til DR-journalisterne Mette Frisk og Søren Klovborg
* 11 priser på årets branchefestival Tv-festival
* 5 priser på radiobranchefestivalen Radiodays
* Spil dansk-prisen 2008 til Jørgen de Mylius
* Podcasternes Ærespris til 'De Sorte Spejdere', der også blev årets radioværter
* Den Folkelige Sangs Pris til chefdirigent og initiativtager bag ’Sangens År’, Michael Bojesen
* Danish Internet Award til DR Licens for årets bedste danske kampagnesite
* To priser - bl.a. som årets nye medie - til dr.dk/bonanza
* To priser - herunder hovedprisen - til Anders Østergaards dokumentar ’Burma VJ’ på verdens største internationale dokumentarfestival i Amsterdam


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002