Kontakt os







 

Internettet erstatter andre medier
Tirsdag 30. september 2008
Af Karsten Jensen
 
85 pct. af danskerne har i 2008 adgang til internettet fra hjemmet. 88 pct. har adgang til en computer i hjemmet. 22 pct. af internetbrugerne lytter til webradio frem for traditionel radio.
90 pct. af dem, der har internetforbindelse i hjemmet har bredbånd og 6 pct. bruger en langsom internetforbindelse (modem/ISDN). Resten ved ikke, hvilken type forbindelse de har, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

I nogle befolkningsgrupper har en forholdsvis stor andel aldrig prøvet at bruge internet. Det gælder for eksempel 38 pct. af danskerne over 60 år og 34 pct. af de ikke-beskæftigede. 23 pct. i gruppen med grundskole, som højest fuldført uddannelse, har aldrig brugt internet.



Det er muligt at få internetadgang via en spille-konsol i 6 pct. af familier med internet i hjemmet. 4 pct. har internetadgang fra deres tv-apparat.

Jo ældre man er, jo mindre udbredt er det at anskaffe eller dele digitalt indhold. Flere
end ni ud af ti, 93 pct., af de 16-19-årige har prøvet at anskaffe eller dele billeder,
musik, m.v. mod kun 47 pct. af de 60-74-årige.

De mest populære fritidsaktiviteter i forbindelse med anskaffelse og deling af digitalt indhold er at:

• Lytte til web-radio eller se web-tv, 44 pct. af internetbrugere
• Downloade eller lytte til musik udover web-radio, 36 pct. af internetbrugere
• Downloade eller se film, videoklip, m.v., 27 pct. af internetbrugere
• Spille spil over internet med andre, 17 pct. af internetbrugere

Kun 8 pct. downloader film eller video frem for at købe en DVD.

Hver femte, 22 pct., internetbruger lytter til web-radio frem for at lytte til traditionel radio.

7 pct. mener, at internettet i stor grad erstatter traditionel radio. Cirka 15 pct. mener, at internettet kun nogen grad erstatter traditionel radio, mens næsten 78 pct. ikke mener, at det erstatter den traditionelle radiomodtagelse. Det er primært aldersgruppen 16-39 år, der mener internetradio vil erstatte den traditionelle radiomodtagelse ligesom der er en overvægt af mænd, der svarer ja til spørgsmålet.

Det er primært mænd, der lytter til radio eller ser tv via internettet:

51 pct. af de mænd, der inden for de sidste tre måneder har benyttet internettet har lyttet til web-radio eller set web-tv. Tallet for kvinder er 37 pct.

I aldersgruppen 16-19 år har 58 pct. lyttet til web-radio eller set web-tv inden for de sidste tre måneder. I aldersgruppen 20-39 år er andelen 56 pct.

Herefter falder tilslutningen markant, i det 37 pct. af de 40-59-årige har lyttet eller set net-tv inden for de seneste tre måneder. Blandt de 60-73-årige er tallet 23 pct.

Foto: Karsten Jensen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002