Kontakt os







 

DR skal være mere original
Fredag 29. august 2008
Af Karsten Jensen
 
I et interview i Journalisten udtaler DR’s generaldirektør Kenneth Plummer tilfredshed med, at DR-ansatte er kommet oven på igen efter de store sparerunder sidste år - og at der nu er styr på økonomien. Nu er målet, at DR fremover i højere grad skal sætte nyhedsdagsordenen.
Kenneth Plummer udtaler til Journalisten: ”Måske kommer der en omprioritering, i forhold til hvordan vi arbejder. Vi skal i hvert fald lave flere originale historier. Vi skal selv sætte dagsorden. Og der arbejder Ulrik (nyhedschef Ulrik Hagerup, red.) faktisk på, hvordan vi konkret skal føre det ud i livet.… nu er der overskud til at satse. Og jeg synes, vi allerede ser resultaterne af det. Vi ser klare prioriteringer. Eksempelvis TV-aviser med færre indslag og mere i dybden. Det er en løbende proces,” siger DR’s generaldirektør.

Kenneth Plummer forudser at DR får fornyet konkurrence. Ikke blot fra de ”normale” konkurrenter som SBS og MTG:

»Det er ingen hemmelighed, at konkurrencen om danskernes tid bliver hårdere og hårdere. Ikke mindst fordi vi nu oplever, at dem, der har været her i mange år - MTG og SBS, nu skruer op. Men også BBC, Disney, Time Warner og Paramount presser os. Også nogle af de nye aktører. Facebook er jo en konkurrent til DR, for danskerne bruger i stigende grad meget tid på deres Facebook. Og Microsoft har også alle mulige intentioner om at blive medievirksomhed. Så vi kommer til at kæmpe for at fastholde de tre timer, danskerne i dag bruger dagligt på DR.”

DR har planer om flere tv-kanaler og kan blandt andet via den vej levere mere original-indhold.

Læs mere:
http://www.journalisten.dk/plummer-dr-skal-vaere-mere-original
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=16605


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002