Kontakt os







 

På The Voice TV må man gerne knalde
men ikke fucke

Onsdag 30. juli 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sys Bjerres akuelle hit 'Malene' sendes i en censureret version på The Voice TV. De engelske ord, der kan virke anstødelige er fjernet, mens de danske, der betyder det samme, er bibeholdt. The Voice TV uplinker fra Storbritannien og er derfor underlagt britisk lovgivning.
Sys Bjerre har i øjeblikket et stort hit med 'Malene', hvor det meste af teksten er på dansk, men hvor der også forekommer engelske ord - fx. "Er vi så enige om, at det var sidste gang du fucked med mig?". Men den slags bandeord - specielt ikke ordet "fuck" - tillades i britisk lovgivning ikke i medierne i radio og tv inden kl. 22, og da The Voice TV uplinkes fra London, så er ordet "fuck" fjernet på The Voice TV. Det skriver dagbladet Information i dag.

Brandmanager på The Voice Tobias Nielsen understreger, at det ikke er The Voice, der ønsker at censurere og når sangen spilles på The Voice radio er den da også ucensureret.

Han forklarer, at danske ord også af og til censureres, men det afhænger lidt at sammenhængen, og "knaldet" er altså ok i Malene-sangen.

I musikvideon er Sys Bjerres hånd på et sted sløret, fordi hun holder en øl i hånden. Til gengæld er scener, hvor hun udøver hærværk og til sidst sætter ild til ekskærestens lejlighed ikke censureret.

"Jeg kan kun være enig med dig i, at det er absurd, men det er ikke os, der laver reglerne. Vi bliver bare nødt til at følge dem," siger Tobias Nielsen videre til Information.

Det er pladeselskaberne selv, der leverer de censurerede versioner af musikvideoerne.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002