Kontakt os







 

Mette Vibe Utzon ny vært på Horisont
Fredag 27. juni 2008
Af Karsten Jensen
 
DR1’s udenrigsmagasin, Horisont, får en erfaren nyhedsjournalist i front, når 46-årige Mette Vibe Utzon overtager værtsrollen.

"Med al respekt for alle mulige andre stofområder, så er det der sker omkring os i resten af verden noget af det allervigtigste, og det får stadig større betydning for os i Danmark. Udlandsstoffet er samtidig nyt for mig, så det er en kæmpe udfordring, som jeg ser meget frem til. Jeg glæder mig til at se ud over kanten af Danmark - og så glæder jeg mig naturligvis til at arbejde sammen med det dygtige hold bag Horisont," siger Mette Vibe Utzon.

"På DR1 glæder vi os over, at Mette Vibe vender tilbage. Vi synes i høj grad, at Mettes stærke journalistiske profil hører til på kanalen. Med Jens Olaf Jersild på Jersild Live, Anders Bech-Jessen på 21 Søndag, Dorte Fals på Penge, Kaare Quist på Kontant og så Mette Vibe Utzon på Horisont stiller vi efter sommeren med et drømmehold af værter på vores vigtige 21.30-magasiner," siger Ulla Pors Nielsen, kanalchef for DR1.

Også på redaktørsiden får Horisont en ny, stærk profil: Charlotte Harder, som mange seere vil kende som DR Nyheders korrespondent i Bruxelles gennem flere år.

Mette Vibe Utzon overtager værtsrollen fra Steffen Kretz, der bliver DR's klimakorrespondent.

Om Mette Vibe Utzon
Mette Vibe Utzon (f. 1962) har blandt andet været vært på DR-programmerne 'Kontant', 'TV Avisen', 'Nyhedsmagasinet', 'Profilen', 'Året der gik' og 'Magasinet Søndag', samt på TV 2 programmet 'Boomerang'.

Mette Vibe Utzon har desuden været nyhedsvært på TV 2 News og TV 2 Nyhederne fra 2006-7, og debuterede som forfatter i november 2006 med portrætbogen ’Førstedamer’, der handler om de fem nulevende kvinder, der alle har det til fælles, at de har været gift med Danmarks statsminister. Bogen udkom på Ekstra Bladets Forlag.

Foto: DR.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002