Kontakt os







 

Line Ernlund kåret som årets kvindelige sportsvært
Onsdag 30. april 2008
Af Karsten Jensen
 
TV 2 Sportens Line Ernlund er årets kvindelige sportsvært, Flemming Toft er årets sportskommentator, og TV 2 Sports Peter Møller er årets mandlige sportsvært - kåret af magasinet Sportsfan.

Line Ernlund er blevet kåret som årets kvindelige sportsvært. Magasinet Sportsfan har for første gang kåret landets bedste sports-værter og kommentatorer.

Med 34 procent af stemmerne har bladets læsere valgt Line Ernlund fra TV 2 Sporten som bedste kvindelige vært efterfulgt af Camilla Martin og Signe Krarup, TV 2 News, med henholdsvis 16 og 13 procent af stemmerne.

TV 2 Sportens kommentator Flemming Toft fik med hele 36 procent af stemmerne prisen som årets sportskommentator efterfulgt af Carsten Werge fra TV3+ og Jens Jørgen Brinch fra TV 2 Sport.

Årets mandlige sportsvært blev TV 2 Sports Peter Møller, mens Per Frimann blev kåret som bedste ekspertkommentator.

Sportsfans læsere har stemt på nettet på deres favoritter ud fra en liste af nominerede, og de havde også mulighed for selv at foreslå værter, der ikke var på listen.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002