Kontakt os







 

Lone Kühlmann kritiserer tidligere
TV 2-direktør

Fredag 28. marts 2008
Af Karsten Jensen
 
I utvetydige vendinger kritiserer Lone Kühlmann nu dispositioner foretaget af TV 2’s tidligere direktør, Per Mikael Jensen.
”TV 2-ledelsen med Per Mikael Jensen i spidsen begik en brøler ved at investere i det ene store projekt efter det andet. De troede, at de kunne gå på vandet,” skriver tidligere bestyrelsesformand for TV 2 Lone Kühlmann ifølge Journalisten i Information.

Kühlmann nævner flere eksempler på dårlig TV 2-forretninger og fremhæver investeringen i TV 2 Radio.

Da Per Mikael Jensen blev annonceret som stationens nye direktør, udtalte daværende bestyrelsesformand sig således:

”Per Mikael Jensen har en dokumenteret erfaring som chef og igangsætter af redaktionelle og forretningsmæssige projekter, som uden tvivl vil komme TV 2 til gode.

Hele bestyrelsen har i arbejdet med at finde en ny direktør lagt vægt på at finde en person, der kan videreudvikle TV 2 som landets største tv-station.

En af de veje TV 2 overvejer at gå, er at etablere både flere tv-kanaler, undersøge muligheden for at sende radio og ekspandere yderligere på internet og andre interaktive tjenester.

Vi mener, at have fundet en leder, der både ledelsesmæssigt, strategisk og personligt har den indsigt og handlekraft, der skal til,” sagde bestyrelsesformanden.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002