Kontakt os







 

TV 2 viser klip fra Wilders film
Fredag 28. marts 2008
Af Karsten Jensen
 
Mens DR har fravalgt at vise klip fra den omdiskuterede nederlandske film 'Fitna' går TV 2 den anden vej og viser meget korte klip fra filmen i sine nyhedsudsendelser på hovedkanalen og på TV 2 News. En medieprofessor kritiserer nu TV 2.
”Medierne bør gøre sig den etiske overvejelse, om det er en god idé at bringe stumper fra et reaktionært og måske talentløst produkt. Filmen skal omtales, men der er ingen grund til at lave reklame for den, blot fordi den er ekstremt højreorienteret”, siger Medieprofessor ved Roskilde Universitetscenter, Jørgen Poulsen, til politiken.dk.

TV 2’s nyhedschef, Michael Dyrby, forsvarer i Politiken TV 2’s redaktionelle valg:

”Det er en film, som hele verden taler om. Den har været til debat på et EU-topmøde, og danske politikere diskuterer den. Selvfølgelig skal vi dække den, og derfor er det nødvendigt at vise klip fra den”.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002