Kontakt os







 

DR viser ikke klip Wilders film
Fredag 28. marts 2008
Af Karsten Jensen
 
Mens DR har omtalt nederlandske Geert Wilders kontroversielle islamkritiske film, og interviewet ham, har DR bestemt, at man ikke vil vise filmen.

DR har netop bragt en længere debat om filmen ’Fitna’, der varer 15 minutter, og som har bragt vrede frem hos islamisterne. I programmet ’Deadline’ kl. 22.30 i går på DR2 forklarede nyhedschef Ulrik Haagerup beslutningen om ikke at vise klip fra filmen. Ifølge Politiken forklarede Haagerup sådan:

”I den nuværende situation synes vi, at historien er, at nu er filmen offentliggjort. Vi fortæller folk, hvor kan man se filmen, hvis man absolut vil det, men vi synes ikke, at det nødvendigvis er relevant at vise klip fra filmen, bare for at vise, at den provokerer”, sagde Ulrik Haagerup.

DR afviser, at man har fravalgt billeddelen af sikkerhedsmæssige hensyn og siger, at når man ikke viser klip fra filmen, er det fordi der er tale om en journalistisk vurdering.

”Jeg ved ikke, om det virker tyndt ikke at bringe klip fra filmen. Men det er med garanti noget, som vil blive diskuteret og bliver diskuteret i disse minutter på samtlige nyhedsredaktionern verden over. Vi har valgt, at vi meget gerne vil fortælle om filmen, og at vi meget gerne vil fortælle folk, hvor de kan finde filmen. Men på nuværende tidspunkt viser vi ikke billeder fra den,” forklarer Haagerup ifølge Politiken.

Filmen kan ses via internettet – også fra danske hjemmesider.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002