Kontakt os







 

Blekingegadebanden dramaserie på DR1
Tirsdag 26. februar 2008
Af Karsten Jensen
 
Peter Øvig Knudsens opsigtsvækkende og prisvindende bøger om Blekingegadebanden bliver nu til en tv-serie på DR1. Serien vil blive vist i foråret 2010.
Blekingegadebanden begik igennem en årrække alvorlig kriminalitet med et politisk venstreorienteret formål, og stod bag nogle af danmarkshistoriens mest spektakulære røverier. Deres kriminelle virke kulminerede med postrøveriet i Købmagergade i november 1988, hvor en ung politibetjent blev skudt og dræbt.

Journalist Peter Øvig Knudsens to bøger om Blekingegadebanden, der udkom sidste år og som indbragte ham Cavling-prisen, blev øjeblikkelige bestsellere og skabte fornyet debat om bl.a. PET’s rolle i efterforskningen af gruppens aktiviteter, og Danmarks holdning til og håndtering af international terrorisme op gennem 70’erne og 80’erne.

Peter Øvig Knudsen, der fungerer som konsulent på serien, siger om den forestående tv-filmatisering:

Serien om Blekingegadebanden er planlagt til otte afsnit og produceres af Yellowbird i samarbejde med Social Club Production og DR. For Ole Søndberg fra Yellowbird er det lidt af en drøm, at få lov til at producere en stor dansk dramaserie på baggrund af Øvig Knudsens bøger.

Seriens producer Mikkel E. G. Nielsen ønsker endnu ikke at oplyse, hvem der skal instruere serien og hvilke skuespillere der er på rollelisten.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002