Kontakt os






 

Charlies juleprogram
Tirsdag 4. december 2007
Af Karsten Jensen
 
Charlie byder på masser af hyggeligt tv i den kommende tid.
På Charlie bliver julen hyggelig med massevis af dansk tv, danske film, god musik og en ny serie til den travle tid.

I går var der premiere på en ny serie ’Wild at Heart’, hvor man kan følge den søde, kærlige dyrlægefamile Trevanion, der har en stærk udlængsel i blodet.

Drevet af drømmen om at begynde et helt nyt liv river familien teltpælene op og udskifter et traditionelt engelsk familieliv med et usikkert og til tider farefuldt liv i bushen i det vilde Sydafrika. Samtidig med at de forsøger at opbygge en succesrig turistvirksomhed, kæmper de for at få stablet en forholdsvis normal hverdag på benene, alt imens de må lære at håndtere alt fra sultne løver, elefant-krybskytteri og sygdom blandt dyrene i vildtreservatet.

’Wild at Heart’ sendes hver mandag til fredag i december.


Musik hver lørdag
Charlie-seerne kan varme op til Dionne Warwick-koncerten i København 10. december lørdag den 8. december, hvor der sendes ’Dionne Warwick – koncert’ og ’Verdenskendt - Dionne Warwick’. Charlie slutter aftenen af med ’Koncert for Fred’ – sidste års Nobelpriskoncert med Sharon Stone og Anjelica Houston som værter.

Liza Minelli holder koncert på Sjælland den 14. december, og på Charlie sendes en koncert med hende lørdag den 15. december. Inden koncerten sendes en ny koncertoptagelse med Andrea Bocelli og et portrætprogram af den italienske tenor.

Lørdag den 22. december sender TV 2 Charlie ’Julekoncert med Sissel og Katie Melua - Live fra Düsseldorf’.


Danske film hver søndag
På Charlie bliver årets fire adventssøndage holdt i selskab med to danske film hver søndag. Det samlede program for de danske filmsøndage i julemåneden ser således ud:


Søndag den 9. december
20.45: Landmandsliv – fra 1965 med bl.a. Lone Hertz, Morten Grundwald og Holger Juul Hansen.
22.40: Ulvetid – fra 1981 med bl.a. Frits Helmuth, Ghita Nørby og Jannie Faurschou.

Søndag den 16. december
20.45: Kassen Stemmer – fra 1976 med bl.a. Jess Ingerslev, Lars Høy og Joen Bille.
22.30: Pengene eller livet – fra 1982 med bl.a. Dick Kaysø, Pauline Rehné og Henning Moritzen.

Søndag den 23. december
20.45: Tre må man være – fra 1959 med bl.a. Poul Reichhardt, Helle Virkner og Ghita Nørby.
22.05: Den dobbelte mand – fra 1976 med bl.a. Erik Wedersøe, Peter Belli og Poul Reichhardt.

Mandag til fredag sendes desuden: ’Spørg Charlie’, ’Top Charlie’, ’Talkshowet Meyerheim’, ’Syv Sure Mænd’ og ’Top Charlie – Stjernerne’.

Juleaften
Selve juleaftens tv-program er proggrammet:
19.15: ’Små og Store synder’ - julespecial
19.45: ’Sønnen fra Amerika’ – film fra 1957 med bl.a. Poul Reichhardt og Poul Malmberg.
21.10: ’Fint skal det være’ – julespecial. Hyacinth Bucket i julehumør.
21.45: ‘Glorious Christmas’ – julekoncert
23.35: ’James Last’ – musikkens gentleman



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002