Kontakt os






 

Sjette pris til DR's ’Når tilbud dræber’
Mandag 3. december 2007
Af Karsten Jensen
 
Ved den internationale Miljøfilm-festival i Frankrig har dokumentaren 'Når tilbud dræber' vundet sin sjette pris.
En DR-dokumentarfilm af journalist Tom Heinemann har i denne uge ved årets internationale Miljøfilm-festival i Frankrig vundet endnu en pris - den sjette i rækken. Det drejer sig om dokumentaren 'Når tilbud dræber', som har fået den franske dommerjurys specialpris.

Programmet blev for et par måneder siden hædret med den eftertragtede Prix Italia-pris som bedste europæiske dokumentarfilm, og herhjemme modtog Tom Heinemann i foråret den første tv-pris fra Foreningen for Undersøgende Journalistik - fordi han med filmen havde skabt "et journalistisk velresearchet og fortællemæssigt helstøbt program", der systematisk dokumenterer nogle af de problemer, som kan knytte sig til globaliseringen.


Fra fabrikation i Indien til butikker i Danmark og Sverige

Dokumentaren 'Når tilbud dræber' går tæt de elendige arbejdsvilkår for nogle indiske bomulds- og tekstilarbejdere, og det er disse vilkår, som ifølge filmen danner grundlag for mange varetilbud til lavpriser i både danske og vesteuropæiske butikker. Foreningen for Undersøgende Journalistik hæfter sig ved, at dokumentarfilmen følger sporet hele vejen fra fabrikationen i Indien til butikker i Danmark og Sverige, og den tager også seerne med fra fabrikken over hospitalet og hjem til de kræftramtes familier.

Heinemann Medier og Lynx Media har produceret filmen for DR, hvor den første gang vistes for godt et år siden, og siden er filmen foreløbig solgt til de øvrige nordiske lande samt Japan, Canada, Irland og den arabiske tv-station Al Jazeera.

Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15591
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15533
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15085


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002