Kontakt os







 

NL: Vind en nyre i nyt reality-show
Tirsdag 29. maj 2007
Af Knud Hyllested
 
I et nye reality-show skal tre nyrepatienter kæmpe om at vinde en dødssyg kvindes raske nyre, når hun dør.
'Det Store Donor Show' er navnet på et nyt reality-show på den nederlandske tv-station BNN, der går i luften på fredag den 1. juni i bedste sendetid.

I programmet får seerne mulighed for at påvirke en dødssyge kvindes valg af, hvem af de tre patienter, der skal have hendes nyre, gennem sms'er.

Konceptet bag showet er udtænkt af Endemol, der også står bag udsendelser som 'Big Brother', 'Fear Factor' og 'Deal No Deal', der har gjort selskabets grundlægger, John de Mol, til en af verdens rigeste mænd.

Ifølge BNN er tanken bag det nye reality show at sætte fokus på den store mangel på organdonorer i Nederlandene. Selskabets chef, Laurens Drillich, henviser til, at deltagerne i showet faktisk har 33 pct. chance for at få en nyre, og dermed har langt bedre muligheder, end de mange, der i årevis står på venteliste og påpeger, at selskabets grundlægger netop døde for 5 år siden, fordi han ikke kunne få en nyre.

Politikere og nyrepatientforeninger raser imidlertid over showet og betegner det som skandaløst, hjerteløst og moralsk forkasteligt. Reiner Hofmann, der er talsmand for de nederlandske organtransplantationsforeninger, anklager tv-stationen for at fjerne fokus fra problemet ved at misbruge ulykkelige menneskers desperate situation til ren underholdning, og flere medieeksperter har betegnet tiltaget som et nyt lavpunkt i en tilsyneladende stedse nedadgående spiral i en fusion af det værste fra nettet og reality-tv.

Herhjemme mener formanden for Dansk Nyreforening, Stig Hedegaard, imidlertid, at det nye reality program vil kunne få flere til at melde sig som organdonorer og vil ikke selv have noget imod at deltage i et lignende tv-program.

TV 2’s direktør, Per Mikael Jensen afviser over for P3-Nyhederne programmets koncept og betegner det som usmageligt, medens Jacob Mejlhede fra TV3 ikke på forhånd vil være totalt afvisende. Programmet er lavet for at ”være kontroversiel og skabe debat, og som sådan fungerer det,” mener TV3’s programdirektør.


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002