Kontakt os







 

’Aftenshowet’ har færre seere end DR’s børne-tv havde
Fredag 30. marts 2007
Af Knud Hyllested
 
DR’s satsning på ’Aftenshowet’ har slet ikke have givet DR den forventede fremgang. ’Aftenshowet’ står i programmets første halvdel kl. 18.00-18.30 markant dårligere end de børneprogrammer, det afløste - og TV-Avisen kl. 18.30 har ikke fået flere seere.
Da ’Aftenshowet’ blev lanceret d. 1. januar som et program, ”der går tæt på dagens højaktuelle personligheder og lægger nye vinkler på de historier, der optager alle danskere,” havde DR en forhåbning om, at programmet ville medvirke til at styrke DR i konkurrencen om den tidlige aftenflade, herunder specielt bidrage til at styrke TV-Avisens seerandel, således at TV-Avisen kl. 18.30 skulle op på niveau med seertallet til TV 2 Nyhederne kl. 19.00.

Disse forhåbninger er dog på ingen måde blevet indfriet.

I de første uger af 2007 har 194.000 seere i gennemsnit stillet ind ’Aftenshowet’ kl. 18. Sidste år på samme tidspunkt, hvor DR sendte børne-udsendelser, var der 279.000 seere på samme tidspunkt. Det svarer til en share på henholdsvis 17 og 23 pct.

Selv om ’Aftenshowet’ heller ikke har hentet flere seere til TV-Avisen, så holder den dog skansen og får sammen med ’Aftenshowet’s anden halvdel faktisk lidt flere seere til DR i tidsrummet kl. 18.58-19.28 end det var tilfældet, da man forrige år sendte ’Dagens Danmark.’ - 389.000 mod 377.000 i 2006.

Danskernes foretrukne udsendelse i de tidlige aftentimer er fortsat TV 2’s ’Go’ aften Danmark’, der iflg. TV 2 Medienyt kan mønstre en share på 35 pct. og dermed for første gang overgår DR’s TV-Avis kl. 18.30, der har en share på 32 blandt de 21-50 årige.


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002