Kontakt os







 

Charlie øger share
Fredag 30. marts 2007
Af Karsten Jensen
 
Nye kanaler må ofte belave sig på en mangeårig og ihærdig vandring for at bide sig fast i danskernes bevidsthed. Det var tilfældet for f.eks. DR2, TV3+ og Kanal 5, som to-tre år efter deres premierer var vokset relativt stilfærdigt - i gennemsnit godt 50 procent. Anderledes er det gået for TV 2 Charlie. Kanalens seerandel ligger i 1. kvartal 2007 cirka 200 procent højere end to år tidligere.
En sådan vækst - en tredobling i seerandel på godt to år - har ingen dansk kanal tidligere præsteret, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

”Det er lykkedes at rebrande Charlie. Det er en kæmpe bedrift, og det er rigtigt godt gået. Nu gælder det om at udbygge, mens bølgen er ved at bygge sig op: Udvikle nye formater, lave events og brandextension i det hele taget,” siger TV 2’s programdirektør, Palle Strøm.

Fremgangen i 2007 kan i høj grad tilskrives høj sening af danske egenproduktioner som programmerne ’Spørg Charlie’, ’Talkshowet Meyerheim’ og ’Top Charlie’, krimiserier som ’Inspector Lynley’ og ’Beck’ samt britisk drama som f.eks. ’Små og store synder’.

TV 2 Charlie oplever også øget velvilje i antenneforeningerne, hvor TV 2 Charlie udfylder et hul i markedet, som ingen andre nichekanaler interesserer sig for, forklarer TV 2 i pressemeddelelsen.


Faktabokse:

TV 2 Charlies seerandel - 3 år+

1. kvartal Share

2005 0,97 pct.
2006 1,70 pct.
2007 2,86 pct.


TV 2 Charlies seerandel - 50 år+

1. kvartal Share

2005 1,41 pct.
2006 2,52 pct.
2007 4,52 pct.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002