Kontakt os







 

'Paradise Hotel' og '1 Mod 100' kom godt fra start
Onsdag 28. februar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV3 har denne uge for alvor taget hul på forårets programplan - med reality-showet 'Paradise Hotel' og quiz-programmet, '1 mod 100' med Peter Schmeichel. Og seerne har taget godt imod de to nye programmer. 'Paradise Hotel' fik 181.000 seere mandag aften og '1 mod 100' fik 233.000 seere tirsdag aften.
Mandag aften kl. 22.00 var der premiere på en ny sæsom med 'Paradise Hotel' med Ibi Støvring som vært – og selvom det er showets tredje sæson, fik Paradise Hotel sin hidtil bedste premiere, oplyser Viasat i en pressemeddelelse. Ifølge Gallups TV-Metertal så 181.000 seere i gennemsnit med mellem kl. 22 og kl. 23. Og med et peak på 217.000 seere.

Tirsdag aften havde TV3 premiere på '1 mod 100' med Peter Schmeichel som vært. Dette premiereprogram fik 233.000 seere - og 303.000 seere så med i den sidste del af quizzen.

"TV3 har i dette forår valgt at ville udfordre seervanerne – og give seerne attaktive alternativer til specielt TV 2 og DR. Øvelsen er absolut ikke bestået endnu - men disse premieretal viser flot, at TV3 er på vej i den rigtige retning. Det er en fantastisk premiere, Paradise Hotel har haft mandag aften – og det er også svært imponerende, at 1 MOD 100 trækker over 300.000 seere, da flest så med! Nu ser vi frem til premiererne på 'Med Kniven for Struben' tirsdag 6. marts, som i mine øjne er et helt unikt program. Onsdag 7. marts er 'Fra Skrot til Slot' tilbage – og så kommer det medrivende underholdningsprogram 'Guske’ lov du kom' fra fredag 16. marts med Mads Vangsø. Jo - det tegner flot for TV3s forår og vi glæder os til at præsentere seerne for de nye programmer. Denne premiereuge har vist, at vi har de rigtige alternativer", siger en glad programdirektør på TV3, Jakob Mejlhede.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002