Kontakt os







 

Seerne skal optage video til TV 2 News
Torsdag 30. november 2006
Af Karsten Jensen
 
Når TV 2 News i morgen klokken 12 går i luften, kommer seerne til at spille en stor rolle. De traditionelle sendevogne og kameraer, skal suppleres af billeder seerne selv har filmet med deres mobiltelefon. TV 2 tager dermed i høj grad ”forbruger elektronik” til rådighed eftersom TV 2 også har udleveret webcams, headsets og 3G-telefoner til 25 danskere i udlandet.
Nu tager nyhedsproduktion en ny drejning i Danmark. Ny teknik, som mobiltelefoner med kamera og video, skal i høj grad benyttes på TV 2 News. Stationen inviterer seerne til at deltage aktivt i produktionen.

"Alle kan bidrage. Vi opfordrer seere med kameramobiler, til at lave billeder og video fra ting de oplever, og sende det ind til vores mailboks. Er en person midt i en stor
begivenhed, kan denne levere os uvurderlige billeder og førstehåndsindtryk," siger Morten Brandstrup, produktions teknisk chef på TV 2 News, til Mobilsiden.dk

Også medarbejderne skal på nyhedsstationen tænke anderledes. Alle er bevæbnet med en kameramobil, så de kan levere både live-materiale og optagede videoer hjem til tvskærmene.

Livesending fra mobiltelefonen, sker ved at medarbejderen laver et videoopkald, der så overføres til den direkte udsendelse. Godt nok er billedkvaliteten meget begrænset, men ifølge tv-stationen, er det bedre, end slet ingen billeder at have.

Det er primært ved ’breaking news’, altså større begivenheder, at mobiltelefonerne kommer til at spille en stor rolle.

"Vi får en unik mulighed for at sende billeder og video ud til seerne, nærmest mens en begivenhed opstår. Ofte kan en enkelt medarbejder, med en kameramobil, være først på pletten, og kan altså bringe materiale på tv-skærmen, før et rigtigt kamerahold kommer frem," fortæller Brandstrup til Mobilsiden.dk.

TV 2 News har investeret i en stor stak af Nokias videotopmodel, N93, der suppleres med andre kameramobiler.

Alle medarbejdere har fået kursus i brug af telefonernes funktioner, og er dermed altid parate, når tingene sker.

Det er TDC Mobil, TV 2 News har valgt som leverandør af telefonløsning. Dermed er selskabet 3, der ellers har langt bedre 3G dækning end TDC, sat ud på et sidespor. 3G er
en nødvendighed for at kunne foretage f.eks. videoopkald, skriver Mobilsiden.dk.

TV 2 News starter i morgen kl. 12.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002