Kontakt os







 

Programchef Bo Damgaard stopper på TV 2
Onsdag 29. november 2006
Af Karsten Jensen
 
TV 2's mangeårige programchef, Bo Damgaard, har opsagt sin stilling på TV 2 og vil nu nedsætte sig som selvstændig i mediebranchen. TV 2's direktion beklager programchefens opsigelse og har aftalt med Bo Damgaard, at parterne vil etablere en form for samarbejde.
"Efter 13 år som programchef er det min konklusion, at frihed og selvstændighed uden for TV 2 lokker. Jeg spår TV 2 en stor fremtid og er stolt af de resultater, vi har opnået indtil nu," siger Bo Damgaard.

TV 2's adm. direktør, Per Mikael Jensen, siger:

"Der er ingen tvivl om, at Bo Damgaard er en af hovedmændene bag TV 2s succes gennem de sidste mange år. Jeg beklager hans opsigelse, men må respektere, at han vil prøve et liv uden for TV 2."

TV 2s programdirektør, Palle Strøm, siger:

"Jeg er rigtig drønærgerlig over, at det ikke lykkedes mig at overtale Bo til at fortsætte."

TV 2 og Bo Damgaard arbejder for øjeblikket med forskellige samarbejdsmuligheder i fremtiden, og Bo Damgaard fortsætter frem til årsskiftet som programchef.

TV 2 igangsætter nu arbejdet med at finde en ny programchef.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002