Kontakt os







 

Sæsonpremierer på 'Weeds' og 'South Park' på Canal+
Tirsdag 31. oktober 2006
Af Karsten Jensen
 
Nu er tiden inde for nye sæsoner for to serier på Canal+. Hashhandlen i Weeds, med Mary-Louise Parker, vender tilbage i sin 2. sæson og kultserien South Park vender tilbage med sin 10. sæson, hvor serien tager definitivt afsked med Isac Hayes, der lægger stemme til figuren Chefs.
Weeds havde dansk tv-premiere på Canal+ for et år siden, og nu er Nancy, spillet af Golden Globe-belønnede Mary-Louise Parker (foto), tilbage på skærmen i nye afsnit.

Hun tjener stadig til husholdningskassen ved at sælge marihuana til venner. Når sæson to begynder, forsøger Nancy at afslutte sine relationer til Peter, eftersom han arbejder som narkopolitibetjent.

Skaberen af Weeds, Jenji Kohan, skriver også manuskript til "Gilmore Girls" og "Sex and the City". Serien er blevet populær i hjemlandet og Parker anses af nogle som værende den absolut bedste desperate kvinde i amerikanske tv-serier.


South Park var Canal+´s første store succes-tv-serie. Serien er skabt af Matt Stones og Trey Parker.

Sæson 10 indledes med Chefs afgang. Isaac Hayes afbrød samarbejdet med South Park teamet, efter at de i et Emmy-nomineret afsnit af serien drev gæk med scientologi.

Stone og Parker konstaterede, at Hayes ikke havde haft problemer med at lave satire om andre religioner. Derfor konkluderede de, at hans aggression mod netop dette afsnit var grundet af, at han selv var personligt engageret i scientologi-religionen. Som svar på vennens afstandstagen til afsnittet lavede de afsnittet The Return of Chef, hvor børnene indser, at deres eneste voksne forbillede bliver hjernevasket af en skummel klub for udvalgte medlemmer.

I løbet af sæson 10 kan seerne opleve to afsnit om Muhammed-tegningerne.

South Park, sæson 10:
To episoder hver mandag med start 27. november kl. 22 på Canal+ Film 1

Weeds, sæson 2:
Tirsdage med start 28. november kl. 22.35 på Canal+ Film 1


Funktioner

Printervenlig version









  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002