Kontakt os







 

EU vil kæde sit 50 års jubilæum sammen med Europæisk Melodi Grand Prix
Fredag 28. juli 2006
Af Thomas Nielsen
 
I et forsøg på at gøre EU mere populært blandt de europæiske borgere, foreslår EU-kommissionen at koble sig på Europæisk Melodi Grandprix, når Rom-Traktatens 50 års jubilæum skal fejres. Den danske EU-modstanderorganisation, JuniBevægelsen, kalder ideen "usmagelig".
EU-kommissionens svenske PR-chef, Margot Wallström, forelår overfor sine 24 kommisær-kolleger, at det seriøst bør overvejes at koble sig på det Europæiske Melodi Grand Prix, når traktatens fødselsdag skal fejres næste år med en hel række folkelige begivenheder rundt om i Europa.

Hun ser blandt andet festlighederne som en oplagt mulighed for at præsentere fordelene ved EU til den gruppe borgere, som har en negativ indstilling til den fælles integration, skriver Politiken.

"De planlagte aktiviteter må tage dette med i overvejelserne og bør nå ud til dem, som normalt ikke er interesseret i politik eller europæiske forhold, men er åbne for at se, hvad Europa kan tilbyde", hedder det i papiret, som Politiken har fået en kopi af.

Hos The European Broadcast Union, EBU, der står for at arrangere Melodi Grand Prix, har man endnu ikke fået en henvendelse fra kommissionen, men tager positivt imod ideen:

"Vi er altid positive over for at promovere Melodi Grand Prix, så hvis ideen er rigtig, og hvis der er en mulighed for at sammenkæde det med disse festligheder, er vi selvfølgelig positive", siger EBU's Grand Prix-boss, Svante Stockselius.

Formanden for JuniBevægelsens ledelse, Hanne Dahl, kalder til gengæld kommissærens oplæg "usmageligt", og ser allerede for sig dette års finske Grand-Prix-vindere, Lordi, iført blå EU-sokker og slips med gule stjerner.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002