Kontakt os






 

Nye programmer på Discovery
Torsdag 30. marts 2006
Af Karsten Jensen
 
OPDATERET: Overnaturlige hændelser og synske mennesker er normalt ikke det, man forbinder med dokumentar-tv, men det er blot ét af de nye tilbud Discovery Channel kommer med i nye programserier.
I serien ’Det synske vidne’, der sendes på Discovery Channel hver torsdag kl. 23, mødes synske personer, der udnytter deres unikke evner til at fange forbrydere og i flere tilfælde redde liv.

‘Det synske vidne’ gennemgår en række forbrydelser i USA. Gennem rekonstruktioner, visuelle effekter og interviews med personer, der har oplevet forbrydelser, gåes der helt tæt på de virkelige historier fortalt af virkelige mennesker.


Serien ’Overnaturlige fænomener’, der sendes hver onsdag kl. 22 på Discovery Channel, sætter fokus på de mareridtsagtige, men sande hændelser, som de mennesker, der var til stede, oplevede dem.


I serien ’Brandstation, USA’, der sendes hver tirsdag kl. 22 på Discovery Channel, følges brandmændene fra Boston, der er delstaten Massachusetts travleste brandstation.

Produceren bag ’Amerikansk Chopper’, der løber over skærmen hver lørdag på Discovery Channel, følger i denne serie livet på en amerikansk brandstation.

Kompagni 26 og 37 har hvert år mere end 4.000 udrykninger - mange af dem er ren rutine, men mange andre udsætter brandmændene for alvorlige farer og udfordringer.


I serien ’Dr. G.: Ligsyn’, der kører hver torsdag kl. 21 på Disovery Channel, følges et hold retsmedicinere, mens de undersøger årsagerne til dødsfald og skader. Det handler ikke kun om de hårde facts - der oplever også, hvordan holdet rent psykisk tackler arbejdet med ofrene, og hvordan deres familieliv påvirkes af mødet med mennesker, der har været udsat for ekstreme forbrydelser og voldshandlinger. Seerne tages med på den retsmedicinske afdeling og får et reelt indblik i, hvordan virkelighedens retsmedicinere arbejder.

Gennem rekonstruktioner opleves de forbrydelser, der er årsag til, at ofret havner på Dr. G.’s bord, og hun præsenterer seerne for ny medicinsk viden, der udgør en stor hjælp til opklaringen af forbrydelserne.


Discovery Channel viser fra onsdag den 12. april kl. 21 serien ’Jeg burde være død’, der i 9 afsnit (og 4 afsnit følger i efteråret) går tæt på en række autentiske begivenheder og mennesker, der alle har det tilfælles, at de på forunderlig vis har overlevet en så livstruende situation, at de aldrig havde turde håbe på, at livet ville sejre.

I serien skildres deres møde med døden, deres moralske dilemmaer og vigtige øjeblikke, hvor beslutninger, der får konsekvenser for liv eller død, træffes. De fortæller om de svære valg, de har truffet i pressede situationer, og som de må leve med resten af deres liv.

’Jeg burde være død’ er en serie, der giver stof til eftertanke om menneskets inderste instinkter, og om man selv ville have reageret på samme måde i tilsvarende situationer.

Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=13191
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=13192


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002